Året der gik

År 2020 er ved at nå sin ende. Og hvilket år… et af de rigtig trælse – for at sige det på godt jysk – men dog et år, der for mig ender godt.

Mit år begyndte med mange nye spændende arbejdsopgaver og udfordringer. Og så i begyndelsen af marts tonede Mette Frederiksen frem på TV-skærmen, og Danmark lukkede som bekendt ned.

Nedlukningen kom som et chok, hvilken den formentlig gjorde for de fleste mennesker. Man kan godt sige, at tæppet blev revet væk under mig. Telefonen var død. Alle aftaler blev omgående aflyst eller udsat på ubestemt tid. Virkeligheden var med ét helt ny.

At hilse på hinanden i den nye virkelighed

År 2020 har på mange måder været et år ud over det sædvanlige. Vi har fået nye vaner og nye måder at færdes blandt andre mennesker på. Vi holder afstand, spritter hænder af, bruger mundbind, og vi har lært at bruge alternativer til håndtrykket.

Et håndtryk mellem mennesker var før år 2020 det allermest naturlige. Vi giver hinanden hånden som hilsen, når vi møder nye mennesker, når vi skal til et møde på vores arbejdsplads, eller når vi skal til jobsamtale.

Den form for hilsen er i år blevet erstattet af en albue eller en fod – og det fungerer. I begyndelsen kunne der ofte blive en akavet stemning, hvor vi alle tænkte ”hvad gør vi lige her?”, men efter 9 måneder i den nye virkelighed er de nye hilse-metoder blevet udmærkede alternativer. Hilsenen bliver en smule personlig, i stedet for at vi blot siger ”hej”. Det vigtigste i en hilsen er den kontakt, der er i mødet mellem to mennesker, og nu er en albue eller en fod som hilsen blevet en naturlig del af den nye virkelighed.

Verden er blevet mindre

Verden er i år 2020 blevet mindre. I år har de virtuelle møder ikke været til at komme udenom, og selvom de længe har været en mulighed, så skulle der en pandemi til, før vi fik indset, hvor praktiske de er, og hvor mange ressourcer, vi kan spare på denne type møder.

Jeg har i år afholdt mange arbejdsmøder i det virtuelle rum. De fungerer, men kan aldrig erstatte de fysiske møder 1:1. Jeg har erfaret, at det ikke er alle møder, der egner sig til at blive afholdt virtuelt. Det fungerer til interviews, informationsmøder eller løsningsorienterede møder, mens det er helt umuligt at holde et møde, hvor man skal brainstorme, for her ender det enten med, at alle taler i munden på hinanden, eller at ingen siger noget. Det er nødvendigt med en god struktur, et præcist formål, en stram plan og en mødeleder, der kan overdøve deltagerne, for ellers ender det hurtigt i hat og briller.

Det altoverskyggende positive ved de virtuelle møder er, at det er nemt og hurtigt at mødes på trods af store geografiske afstande. Vi har indset, at det ikke er nødvendigt at køre mange kilometer for et møde, når vi kan afvikle det virtuelt i Zoom, Teams eller over telefonen.

Men er der overhovedet sket noget positivt i år, Lars?

Ja, bestemt! Bedst som jeg troede, at året ville ende katastrofalt for en selvstændig konsulent som mig, så skulle det vise sig at ende helt anderledes.

Min konsulent-kasket har aldrig siddet bedre. Jeg har fået flere ordrer i hus og har udsigt til mange spændende samarbejder, der fortsætter i det nye, kommende år. Desuden har jeg fået to medarbejdere ombord. Den ene er Jonas, der er studentermedhjælper og arbejder med analyser og rapporter, der skal give virksomhedsejerne et bedre overblik over deres virksomhed. Den anden er Julie, der er kommunikationsmedarbejder og arbejder med tekstforfatning og markedsføring. Det glæder mig meget at kunne slutte året af på den måde.

Lad os håbe, at det nye, kommende år bliver bedre end året, der snart er gået. Lad os håbe, at år 2021 bliver året, hvor vi kan lægge mundbindene på hylden, droppe håndspritten, og hvor vi igen kan mødes ansigt til ansigt og give hinanden et håndtryk - og et knus - som hilsen.

Til slut vil jeg ønske alle mine læsere en rigtig god jul og et godt og lykkebringende nytår.