Særligt én myte om millenials på arbejdspladsen irriterer mig
Ofte møder jeg en sejlivet myte om de yngre personer i erhvervslivet, der går på, at de helst ikke vil måles eller vejes. Jeg synes, at det er tid til at begrave myten og i stedet se de sympatiske værdier, der ligger bag.
Af Lars Hovgaard, vækstpilot og rådgiver i forretningsudvikling
Da jeg for år tilbage bistod en virksomhed med at rekruttere en ny leder, stak særligt én kandidat ud fra mængden. Dels var han den yngste i feltet, dels manglede han i særdeleshed god, gammeldags ydmyghed.
Han var som den eneste villig til åbent at kritisere virksomheden under jobsamtalen. Hvorfor gjorde man ikke sådan eller sådan, spurgte han til områder, der lå noget uden for det, han ville komme til at drive, hvis han fik jobbet.
Slap dog lige af, tænkte jeg for mig selv, skal du ikke lige ansættes, før du begynder med det der.
Jeg husker ham så tydeligt, fordi jeg i dag er blevet klogere på hans generation.
Han var mit første møde med generationen, der i dag er i trediverne, og som vi også kalder millennials.
Ja, hans mangel på passende ydmyghed, som jeg var vant til at jobkandidater mødte op med til samtalen, provokerede mig en anelse. Den var så anderledes. I dag har jeg mødt adskillige med hans gemyt og på alder med ham, og de har alle repræsenteret en klar tendens på arbejdsmarkedet:
De går til arbejdet anderledes, end vi ældre gjorde, da vi var de yngre.
Her er, hvad jeg har observeret om de såkaldte millennials:
Millennials stiller spørgsmål i åbne fora, hvor vi hellere gjorde som chefen befalede og i stedet udtrykte vores utilfredshed lavmælt bag ledernes rygge.
Millennials udfordrer virksomhedens værdier uanset hvor lidt anciennitet, de har, hvor vi nok oftere tænkte, at kun ledelseslag har ret til meninger om virksomhedens retning og værdisæt.
Millennials forlader gerne et job, der ikke behandler dem godt, hvor vi var tilbøjelige til at blive et par år for længe på en dårlig arbejdsplads, fordi det var et mål i sig selv at kunne fejre jubilæum.
Millennials begår gerne “quiet quitting”, hvor de alene udfører det, de får løn for, og ikke stræber efter at imponere eller arbejde over, hvor vi godt kunne finde på at knokle solen sort og håbe, at nogen bemærkede det, så vi en dag kunne stige i graderne.
Millennials deler gerne ansvaret for at holde forældreorlov, uanset køn, hvor vi i sin tid accepterede de kønsroller, vi havde set vores egne forældre efterleve.
En myte om millennials er, at de vægrer sig ved at arbejde efter KPI’er. Mytens sejlivethed irriterer mig grænseløst, for jeg kan ikke genkende den i virkeligheden.
Min oplevelse er, at millennial-generationen rigtig gerne vil arbejde efter mål. Men de vil inddrages i processen, hvor KPI’erne sættes. De anerkender ikke vækst alene som en KPI, de vil forstå, hvordan overskuddet bruges og hvordan det gavner andre end investorernes bankkonti.
Vil du sætte et mål, som din yngre medarbejder vil elske at arbejde for at nå eller overgå, så tænk over at inddrage aspekter som:
Miljøbevidsthed og bæredygtighed
Innovation og tilpasning til moderne, forretningsmæssige tendenser
Balance mellem arbejde og privatliv
Min bøn er, at vi snarest forkaster fortællingen om millennials som en særligt besværlig arbejdsstyrke, som døjer med nogle teenageagtige nykker, de nok skal se at vokse fra, hvis de vil gøre sig gældende.
Prøv i stedet at forstå deres verdensbillede, som er markant anderledes end vores takket være digitalisering, globalisering og klimaforandringer.
De går til arbejdet med en mere bæredygtig livsstil og verden i tankerne, end vi gjorde i deres alder.
Og dét hylder jeg helhjertet.
Denne artikel har også været bragt som kommentar i Børsen - læs den her.